Winemakers dinner på restaurant MEST - Bordeaux møder Nordjylland.
En råkold vinterdag bød på franske vine og mad på restaurant MEST i Aalborg.
Bordeaux vine stod på programmet, 9 af slagsen (en enkelt vin nåede ikke frem) og dertil afstemt menu, 5 retter kød, jatak. Vinmanden selv, Vincent Fabre havde taget turen til lille Danmark for at præsentere sine vine.
Han fortalte fint om sine vine, virkede oplagt og ikke mindst charmerende med sit engelske inkl. et tykt lag fransk accent, var der nogen der sagde autentisk fransk aften?
En lille folder fortalte en kort præsentation af hvem denne Vincent Fabre er "Vincent ejer flere slotte, hvoraf vi skal smage de 3: Château Le Chêne, Château La Tonnelle samt flagskibet Château Lamothe-Cissac. De 2 sidstnævnte har Cru Bourgeoisstatus." Nu er jeg ikke den store ræv i vinens verden, men da jeg så Lamothe-Cissac navnet vidste jeg der ventede noget rigtig godt og så blev det jo' endnu sjovere at have hilst på vinmanden selv.
Hans ide' for aftenen var, at vi skulle smage samme vin i en ung udgave og en udgave med nogle år på bagen. Han fortalte så løbende om vinens udvikling, hvad der sker på henholdvis fadlagring og lagring på flaske.
Der dækket op til de frankofile på restaurant MEST i Aalborg, en aften med autentisk fransk mad og Bordeaux vine.
Aftenens første ret: Tatar af okse rørt med tomat, cognac ogkrydderurter. Serveret med marinerede salater og pommesfrites.
To vine til hver servering i henholdvis 2005 og 2009 udgave. Sjov at smage vinens udvikling.
2. ret: braiseret glaseret svinekæbe på bønnecasolet anrettet med oliven, persille, citron og endive.
Vincent Fabre him self.
3. ret: Braiseret oksehale serveret i mørk boullion, anrettet med syltet perleløg og frisk timian.
4. ret: Oksebavette med jordskokkepuré, stegte jordskokker, smørdampet spidskål samt sauce Bordelaise med røget marv.
herlig stemning.
5 og sidste ret: Confit af kalvebrissel på ragout af risotto og svampe med malt og urt.Første ret denne aften havde jeg været spændt på. Tatar. Jeg har af årsager ikke spist tatar siden 12-13 års alderen, så det var med nogen skepsis jeg gik til denne ret. Men min skepsis blev gjort til skamme, heldigvis for det. Den var lige i skabet som vi siger.
1. ret
Tatar af okse rørt med tomat, cognac og krydderurter. Serveret med marinerede salater og pommesfrites.
2009 Château Le Chêne Haut-Médoc.
2005 Château Le Chêne Haut-Medoc.
Her var 2005 klart min favorit, 2009 var alt for "vild" men det var rigtig fint at smage udviklingen, forstå at smage når vinen er på vej. Første gang i mit liv jeg hælder vin ud.
2. ret
Helt klart en af mine favorit udskæringer på grissebassen. Kæber, totalt undervurderet af mange, men dog på vej til at blive moderne tror jeg, for det er steget noget i pris hos slagteren, de sidste par år.
Braiseret glaseret svinekæber på bønnecasoulet, anrettet med oliven, citron og endive.
2009 Château La Tonnelle Cru Bourgeois.
2005 Château La Tonnelle Cru Bourgeois.
Igen blev det '05 udgaven der var den bedste vin, dog var denne '09 vin bedre end den forgående til 1. ret. Igen fin afstemning mellem vinen og maden.
3. ret
Sådan en råkold vinterdag er suppe altid en sikker vinder. Endnu bedre når det er lavet på oksehale. Her var fin kraftig smag af okse, godt tænkt med perleløgene hvis syre løftede retten så den virkede mere let.
Braseret oksehale serveret i mørk boullion, anrettet med syltet perleløg og frisk timian.
2009 Lamothe-Cissac Cru Bourgeois.
2005 Lamothe-Cissac Cru Bourgeois.
Her blev begge vine drukket ud ved hele bordet, hvilket må være tegn på godkendt. Igen var det fint at smage vinens udvikling, ikke mindst Vincents Fabres' forklaringer undervejs gjorde det let forståeligt.
4. ret
Aftenens højde punkt udgjorde denne fine ret. Nok mest pga. at her blev de bedste vine serveret, Som en ved bordet sagde "nu kom der vin i glasset", igen var vinen og maden rigtig fint afstemt. Måske jeg lægger mere mærke til det ved en Wine Makers dinner, men jeg fornemmede bare, at der virkelig var tænkt over tingene, dejligt.
Oksebavette med jordskokkepuré, stegte jordskokker, smørdampet spidskål samt sauce Bordelaise med røget marv.
2000 Lamothe-Cissac Cru Bourgeois.
2000 Lamothe-Cissac VV Cru Bourgeois.
Her var virkelig flot vin. Vieilles Vignes er slottets sjældne prestige-cuvée og den laves kun i gode årgange og på slottets ældste vinstokke. Ren fornøjelse og klart en vin jeg vil vende tilbage til.
5. ret
Den sidste ret bestod af kalvebrissel. Det en sjov udskæring som har lækker smag og en sær konstistent, blød dog med bid, rigtig lækkert. Vinen til denne sidste ret (køddessert er ikke så ringe) havde set bedre tider. Den var helt flad i smagen og underlig sumpet i farven. Men igen var det for at illustrere, at vin skal drikkes når det er klart og ikke gemmes i den tro 'jo ældre jo bedre'. Det var så her der også skulle være serveret en 1889 udgave, men når 1990 var ovre det så var det nok alligevel omsonst.
Confit af kalvebrissel på ragout af risotto og svampe med malt og urt.
1990 Lamothe-Cissac Cru Bourgeois.
Der bliver holdt skarpt øje.
Kaffe og cognac blev serveret.
Med Mette Nygaard som vært og Stefan Klausholm Petersen agerende i køkkenet er man garanteret en ægte fransk bistrooplevelse, med et moderne touch uden at gå på kompromi med hveken smag eller kvalitet.Det blev en hyggelig og minderig aften. Jeg kunne især godt lide de smukke anretninger af franske klassikere, som giver et moderne udtryk uden det går ud over velsmagen. Det emmer af høj kvalitet, elegance og du får en fremragende og professionel betjening, uden den virker anmasende. Så var det rart at møde en ægte vinmand/bonde. Restaurant MEST er absolut et besøg værd og kan varmt anbefales. Bent Christensen havde MEST som månedens spiseoplevelse, november 2010, ikke så ringe endda.
Læs mere om restaurant MEST på deres hjemmeside.
På snarligt gensyn.
Thomas MadFar.
PS: Anders fra Mad&vin som var min medspiser denne aften, poster et indlæg om aftenens vine på sin side, så hold øje.
MadFar
Reader Comments (1)
Tak for en dejlig beskrivelse. Oksebavetten lyder som et skønt match til moden Haut-Médoc -- frækt med røget marv i bordelaisen. Det undrer mig dog, at 1990'eren var gået over. Anders skriv for resten, at det var 1989, og at 1990 aldrig var nået frem til restauranten?
Go' weekend!
Kasper