Annoncer:
This area does not yet contain any content.
tirsdag
apr062010

Thaisuppe, tom kai gai - suppe.

Alle kan lave thaisuppe der smager som den gør i Thailand.

Denne her opskrift er så nem og lige til at gå til, at man skulle tro det var løgn. Den er ovenikøbet ret sund, hurtig at lave og kræver ikke de store færdigheder i et køkken for at kunne lykkes. Ingredienserne til retten her kan du finde i de fleste supermarkeder eller specialbutikker, som jo nærmest er til at finde på hvert et gadehjørne, efterhånden. Forberedelsestiden er ca. 15 minutter, tilberedningstiden er også ca. 15 minutter. Der er til 4 portioner her, jeg plejer at lave dobbelt portion, så er der altid en lille lækker rest til dagen efter.

Du skal bruge:

7 1/2 dl kokosmælk.
1 1/2 spsk tynde skiver frisk galanga (kan også fåes tørret)
1 stængel citrongræs, mast i morter og skåret i tynde skiver.
1 1/2 spsk finthakkede skalotteløg eller rødløg.
4 små halverede chilli.
300 g kyllingebryst, skåret i tynde skiver. Her plejer jeg selv at tage bryst af et par kyllinger, gem skrog og lår til klarsuppe.
100 g friske østershatte, halveret.
2 hele kaffir limeblade, uden stængler og haket fint (kan købes frisk hos nogle asiatiske købmænd)
1 1/2-3 spsk fiskesauce.
1 1/2 spsk frisk limesaft.
Friske korianderblade, hakket fint.

Sådan gør du:

Hæld kokosmælk i en gryde og bring den i kog under omrøring, dette er vigtigt så kokosmælken ikke skiller.
Tilsæt galanga, citrongræs, løg og chillier, bring kokosmælken i kog igen og lad den koge i ca. 5 minutter. Skru ned, så mælken bare simrer.

Tilsæt kylling, svampe, limeblade og fiskesauce og lad det simre videre i ca. 5 minutter, til kyllingen er blevet mør. Sluk for varmen, tilsæt limesaft og korianderblade og rør rundt.

Thaisuppe, tom kai gai. Nemt, hurtigt, sundt og lækkert.

God fornøjelse og velbekomme.

MadFar.

mandag
okt262009

Hjemmelavet kalvefond - Suppe.

Kogning af kalvefond.  Glem nu alt om pulverfond eller terningefond.

BISTRO af Stéphane Reynaud - en klasse bog med mange lækre retter.Bevares det tager noget tid at lave sin egen fond, men det er umagen værd. Nu du alligevel triller rundt derhjemme en søndag så sker der jo ikke noget ved, at der står en gryde og simrer i 4 timer vel?
Det er så nemt og ikke mindst billigt at lave egen fond, til enten sauce eller suppe. Alle ved at en god sauce eller suppe starter med en god fond.
Denne her kalvefond har jeg lavet efter bogen 'Bistro, traditionel fransk mad' skrevet af Stephane Reynaurd (ja det er manden bag bogen 'gris og søn som osse udkom iår så manden er flittig) det er en virkelig lækker bog med gode retter, der er så nemme, at her kan de fleste være med.

Dette skal du bruge og sådan gør du:

2 Kg kalveben
4 løg
4 gulerødder
4 hele nelliker
2 laurbærblade
1 kvist timian
4 stilke persille

Kalveben brunet i ovnen klar til hjemmelavet fond. Ønsker du en lysere fond så spring over dette.Få din slagter til at skære og flække benene i rette stykker. Pil løgene og skræl gulerødderne, kom de 4 nelliker i et af løgene og del resten i grove stykker. Kom kalvebenene i ovnen i 30 min på 200gr i en bradepande. Kom ben og grøntsager i en gryde og kog bradepanden af med lidt vand, dæk nu gryden med 4L vand. Lad det hele simre i 4 timer og skum jævnligt for urenheder. Hæld fonden gennem en sigte og kog fonden videre til du har den ønskede konsistens.
Fonden kan du også lave på både hønse- og andeskrog.

Alt er klart, så skal det bare småsimre i 4 timer, husk at skumme eventuelle urenheder af.

God fornøjelse med din første og nemme fond.
velbekomme

MadFar