Reklamer

Madfar på Facebook

Madfar Tweet...

FØLG MADFAR PÅ PINTEREST

Annoncer:
« Fødselsdagskage - dessert. | Main | Sandwichbrød med svedjerug - brød. »
tirsdag
nov202012

Bagel - brød.

En gang imellem skal der bare andet til, end almindelig...

En gang imellem skal der bare andet til, end almindeligt brød til en sandwich. Og der er ikke noget som en friskbagt bagel smurt med mayonaise, dijonsennep, en god oksepølse og grønt salat. Simpelt og enkelt.

Dette skal du bruge:

4 dl lunkent vand.
50 gram gær.
30 gram sukker.
1/2 tsk. havsalt.
750 gram god hvedemel, selv bruger jeg for det meste den biodynamiske hvedemel fra Aurion, den har rigtige gode bage egenskaber.
+ vand til kogning.
Birkes/sesam til at drysse med.

Sådan gør du:

Rør gæren ud i det lunkne vand, herefter kommer du sukker, salt og mel i. Rør på røremaskine til dejen er blød. Kom dejen på et bord drysset med lidt mel, ælt mel i dejen til den bliver glat og elastisk. Lad hæve 15 minutter dækket med et klæde.

Rul dejen ud i en stor firkant ca. 2 1/2 cm tyk. Skær ud i 6 lange strimler, 30 cm lange 2 1/2 cm tykke. Rul strimlerne til pølser i dobbelt længde og skær dem over så du ialt får 12 pølser.
Form dem til ringe og klem enderne sammen. Dæk ringene med et klæde og lad hæve i 20 minutter.

4 liter vand bringes i kog. Kog 4 ringe ad gangen i 7 minutter, de skal ikke vendes. Kom de kogte ringe på melet bord eller bageplade med bagepapir.

Herefter skal  alle 12 bagels bages i ovnen, 190 grader i 30 minutter, de skal være let brunlige/gyldne og gennembagte.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

 

 

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend

Reader Comments (1)

Hej madfar :)
Jeg prøvede at lave dine linsekroketter i sidste uge, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg gjorde galt! Jeg var nødt til at putte ca 10 spsk mel i bare for at få det til at blive nogenlunde sammenhængende - og selv der kunne jeg ikke forme dem, men var nødt til at klatte dem på. Kan det være fordi jeg kogte det med låg? Derudover er jeg lidt nysgerrig på jordnøddenes funktion i retten? Og kan det være rigtigt at de ikke skal blendes eller noget?
Jeg håber virkelig du kan hjælpe for smagen var virkelig god, så jeg vil rigtig gerne lave dem igen (i aften) :)
Mange hilsner Anna

november 26, 2012 | Unregistered CommenterAnna
Comments for this entry have been disabled. Additional comments may not be added to this entry at this time.