Annoncer:
This area does not yet contain any content.
lørdag
jun262010

Sommerroulade med friske rababer - dessert.

Sommer for mig er ensbetydende med friske danske rababer eller skønne modne bær.

Til denne roulade kan du bruge lige hvad du har lyst til, jordbær, hinbær, blåbær eller bruge som jeg gjorde her, rababer. Snyd ikke dig selv for hjemmelavet roulade, det slår det købte med mange længder. For mig er rouladen blevet ensbetydende med dansk sommer, ikke at vi får den i store mængder, faktisk højst 1-2 gange. Bruger du dine favoritbær og i det hele taget råvarer af høj kvalitet, får du virkelig en dessert der imponerer og så er den tæske nem at lave. Du får her opskriften som jeg plejer at lave den. Go' sommer.

4-6 personer

Dette skal du bruge:

Brug råvarer af god kvalitet, feks. fløden fra Osted mejeri smager helt fantastisk. (billedet er lånt af www.grydeskeen.dk)3 æg - delt i blomme og hvide.
125 gram økologisk rørsukker.
100 gram økologisk hvedemel, feks. Skærtoftmølle.
2 1/2 dl økologisk fløde, min favorit er fra Osted mejeri.
200 gram rababer eller friske bær. Rababer skal simre med 2-3 spsk vand og 2 spsk rørsukker til den falder sammen, afkøles inden brug. Friske bær bruges som de er.

Sådan gør du:

Pisk æggeblommerne luftige sammen med sukkeret. Sigt melet i og vend det forsigtigt sammen. Pisk æggehviderne stive og vend dem sammen i æggemassen. Smør et stykke bagepapir med en smule smeltet smør og drys sukker herpå. Dejen smøres på bagepapiret og bages i 10 minutter ved 200 grader. Derefter skal den køle af en 5 minutters tid. Rul den op i et vådt stykke, så den får form som en roulade uden at revne, og rul den ud igen. Fløden piskes let. Smør fløden på rouladen og kom rababer på. Rul rouladen forsigtigt sammen. Læg den på et fad og pynt med overskydende fløde og mandelsplitter.

 Hjemmelavet sommerroulade med rababer, brug også friske danske bær.

Velbekomme og god fornøjelse.

MadFar.

fredag
jun042010

(komælksfri) Koldskål med kammerjunker - dessert.

Ja nu står koldskålen godt nok under desserter, men det må være op til den enkelte at vurdere om den så er det.

Koldskålen er en klassiker som der er mange meninger om hvordan den skal laves. Men den skal være hjemmelavet, der er ikke mange af dem du kan købe der egentlig rigtig smager som den skal, jeg har ikke fundet den endnu. Jeg laver min egen og jeg har forsøgt mig - med held - uden komælk. Og hvorfor nu det kan du spørge, og dette spørgsmål kan vi fint besvare med - hvorfor ikke?
Min koldskål skal være frisk i smagen, der skal være citrus og vaniljesmag, den skal være cremet i konsistensen, men ikke ymeragtig. Denne opskrift er så simpel og det er jo herligt i et hverdagskøkken, hvor det for mange ikke skal tage for lang tid at tilberede.
Du får her min helt egen idiotsikre opskrift på koldskål, den vil overraske mange.

Dette skal du bruge til ca 4 store portioner:

1 L ricedream mælk med vaniljesmag.
1/2 L soyayoghurt med vanilje, den desværre med sukker, dog uden e-numre og andet sjov.
skal og saft fra 2 citroner.
1 tsk vanilje.
Kammerjunker fra Urtekram smager rigtig godt, de desværre også med sukker men igen i høj kvalitet og uden alt det andet 'stads'.

Sådan gør du:

Alle ingredienser piskes godt sammen, smag til undervejs som du tilsætter vanilje og citrusskal/saft. Sætte på køl minimum 30 minutter gerne 1 time så smager den altså bedst.

Lækker koldskål, server feks. med jordbær eller melon. Go' sommertip: prøv at server med frisk frugt feks. jordbær når sæson er eller andre favorit frugter, brug evt. gluten/sukkerfri müsliknas som topping istedet for kammerjunker.

Så er du sommer koldskålklar.

Velbekomme og god sommer.

MadFar.