Reklamer

Madfar på Facebook

Madfar Tweet...

FØLG MADFAR PÅ PINTEREST

Annoncer:
fredag
apr162010

Hjemmelavet ravioli - viva Italia.

Ravioli med tomatsauce som italienerne elsker den, det der ingen ben i.

Viva Italia.Der findes efterhånden rigtigt mange gode pastaer du kan købe færdiglavet. Den fåes både økologisk og som fuldkorn og det også udemærket en gang imellem i en hurtig vending. MEN der er og bliver ikke noget som hjemmelavet frisk pasta som de laver den i Italen. Køb dig en rigtig god durum af type oo og prøv dig frem med former og farver. Feks. er rødbedesaft genialt til lyserød pasta hvis man er til det, eller hvad med blæksprutteblæk til en omgang sort pasta, tjah hvorfor ikke.
Her får du opskrift på en typisk italiensk ret, ravioli. Og mon ikke en hver egn eller italiensk mamma har sin helt egen hemmelige opskrift til denneret, som har gået i arv generation efter generation. Her få du en opskrift du kan give videre til dine egne unger, mine egne børn er ihvertfald vilde med smagen, så må vi se om de en dag har lyst til at lade den gå videre.

Det allerførste vi skal have lavet er en god tomatsauce, den må gerne simre en 2-3 timer - husk at spæde til med lidt vand så den ikke brænder på. Opskriften svarer til 4 personer.

Italiensk tomatsauce - Du skal bruge:

1/2 dl god olivenolie.
1-2 dl tør rødvin.
1/2 dl hvid portvin.
1 ds hakkede tomater.
1 tsk sød paprika.
1 spsk colman's sennepspulver.
saft og evt. skal fra en usprøjtet appelsin.
2 skalotteløg eller rødløg, finthakkede.
3-4 fed hvidløg, finthakkede.
2 spsk tomatpure' (urtekram har en god en med skruelåg)
lidt cherryeddike.
1 spsk kold økologisk smør.
kværnet peber.
havsalt.

Ravioli - Dette skal du bruge

100-150 gram frisk pasta pr. person
Her finder du opskrift på frisk pasta.

Tomatsauce - Sådan her gør du:

Varm olien op i en gryde til middel varme. Sauter løg og hvidløg i olien, de må ikke brune. Tilsæt tomatpure', sennepspulver, paprika og de hakkede tomater og rør et par minutter. Tilsæt vin og portvin og evt lidt vand. Bring i kog, skru ned og lad simre ved svag varme 2-3 timer. Hold øje med saucen og spæd evt. til med lidt vand hvis nødvendigt.
Smag til med salt og peber, tilsæt cherryeddike for syre og evt. 1 spsk smør. Saucen må ikke være for tynd, men heller ikke for tør, den skal virke lidt tyk samt være kraftig i smagen, så juster saucen hvis nødvendigt.

Ravioli - sådan gør du:

Rul din friske pasta millimeter tynd på en pastamaskine (kan snildt fåes til en billig penge, typisk under 200.- for de billige som virker fint)
Lav runde eller firkantede ravioli, de firkantede er lidt nemme da de ikke skal stikkes så lav dem hvis det skal gå lidt hurtigere. Hvilken fyld vil have i din ravioli er lidt en smagssag. På billederne her prøvede jeg med gedefriskost, en anden gang vil jeg vælge en mere fast en af slagsen da den blev for blød at arbejde med. Men spinat, chorizopølse, skinke og svampe plejer at falde i god jord herhjemme, prøv dig frem.

Se billederne hvordan jeg gjorde, det er sjovt og ikke særlig svært. Det gør ikke noget det ser lidt hjemmelavet ud, det skal ikke være så perfekt det er charmen ved det hele og dine gæster kan se du har investeret tid og kærlighed i din ravioli.

Nogle af ingredienserne til tomatsaucen.Den friske pasta rulles millimeter tynd og stikkes feks. ud til runde ravioli.Kom en smule fyld i raviolien, pensl vand let med en finger eller lille bagepensel på kanten og luk raviolien. Det er vigtigt at der ikke er luft i og at den er helt lukket, ellers går den istykker under kogningen.Her skæres raviolien ud med en kniv i 10x10cm, her kan kanten godt rettes lidt til så de er rimelig ens i størrelsen.Raviolien lukkes og kanten skæres lidt til med en kniv.Raviolien lægges fra med lidt strøget mel og venter nu på at blive tilberedt.Pastaen skal i kogende vand ca. 5 minutter eller til den er mør, men stadig med bid i. Anret ravioli med tomatsaucen, revet parmasanost, lidt revet appelsinskal og ramsløg. Ciao og velbekomme.

 MadFar.

torsdag
apr152010

Hjemmelavet pasta - sådan gør du.

Der er ingen ben i, at lave sin egen pasta.

Jeg ville virkelig ønske der var flere der gad lave sin egen pasta. Det er en helt anden oplevelse end det du køber. Der findes heldigvis god kvalitet i feks. tørret pasta og noget frisk pasta er også ok. Men at lave sin egen friske pasta, det er noget helt andet og det er ikke særligt svært. Du skal værken bruge salt eller olie, bare en god økologisk italiensk durum, den fine type 00 og nogle lækre økoæg, thats it. På billederne der følger kan du se skridt for skridt hvordan pastaen bliver til.

Det skal du bruge:

100 gram mel pr. person.
1 æg eller 2 æggeblommer pr. 100 gram mel.
pastamaskine (kan snildt fåes til under 200.-)

Sådan gør du:

Gå ikke ned på kvalitet når du laver pasta. Køb en god italiensk durum type 00, det holder.

1. Hæld melet ud på bordet, lav hul i midten og kom æggene i.2. Prik hul i æggene en ad gangen, lav cirkel bevægelser med gaflen og saml æg og mel lidt ad gangen.3. Pas på ikke at lave hul i melet ud til bordet så har vi balladen med æg der render.4. Nu begynder pastadejen at blive samlet og du kan snart ælte dejen med hænderne.5. Nu er pasten samlet og du skal du bruge hænderne, hav ekstra mel ved hånden når du ælter.6. Nu er pastadejen klar til at komme på køl. Pak den ind i film eller en lufttæt beholder. Skal på køl mindst 1 time gerne mere.Alt melet hældes ud på bordet, lav et hul i midten til æggene. Brug en gaffel til at prikke hul i æggene en ad gangen som du får mere og mere mel og æg æltet sammen. Brug små cirkel bevægelser og saml æg og mel lidt ad gangen. Efterhånden som du får samlet dejen kan du bruge hænderne. Dejen skal være fast og fugtig, den må ikke klistre og heller ikke være tør. Pak pastadejen ind i film og kom på køl i mindst en time gerne mere.

Nu kan du rulle din dej ud på en pastamaskine. Rul dejen millimeter tynd og lav former efter temperament. Der er ingen grænser for hvad du kan lave, en af mine favoritter er ravioli med små overraskelser indei. Du kan også strimle din pasta i hånden med en kniv, så bliver den mere rustik at se på og alle kan se den er hjemmelavet. Prøv dig frem det er kun din fantasi der sætter grænser.

Ravioli er en af mine egne favoritter, kun fantasien sætter grænser for hvad du kommer i de små pakker. Ost eller et lille stykke kød.

 

Se Gordon Ramsay lave frisk pasta her.

Ciao Ciao og god fornøjelse.

MadFar.